dags dato:
ราชอาณาจักรไทย
Thailand
Intro
før 1892
Mange provinser daterer sig tilbage til semi-uafhængige lokale høvdigedømmer eller kongedømmer, som dannede kongeriget Ayutthaya.
Som i dag, opstod der provinser omkring en hovedstad (Mueang), og omkringliggende landsbyer eller satellit byer.
Provinserne blev administreret enten af en guvernør, som blev udnævnt af kongen, eller af en lokal herskende familie, som var efterkommere af de gamle lokale konger og prinser i området og havde fået desse privilegier af den centrale konge.
De facto kongen havde ikke meget andet valg end at vælge en person fra den lokale adel eller en økonomisk stærk mand, som i forhold til disse lokale magtgrupper, da administrationen ellers ville være blevet umuligt. Guvernøren blev ikke betalt af kongen, men sig selv og sin administration ved at indføre skatter selv, og dermed et effektivt en kleptokrati.
Hver provins var forpligtet til at sende en årlig tribut til Bangkok.
Provinserne blev inddelt i fire forskellige klasser. Den første klasse var grænse provinserne Den anden klasse var dem, der engang havde deres egen prinselige hus. Tredje klasse var provinser, der var oprettet for nylig ved at splitte dem fra andre provinserne Fjerde klasse var provinser nær hovedstaden. Derudover skattepligtige stater som de prinsedømmerne i Lannathai, de laotiske riger Vientiane og Luang Prabang, Cambodia, eller malaysiske Sultanatet Kedah var også en del af landet, men med et endnu videregående selvstyre end provinserne. I dette Mandala system semi-uafhængige lande undertiden blev Skattepligtige til mere end et land.
Nye provinser blev skabt, i takt med at befolkningen i et område voksede fra administrationen. Men også af politiske grunde, hvis en guvernør blev for dominerende i en region. Tidligere satellit byer blev tildelt provinsiel status, som ved grundlæggelsen af Maha Sarakham provinsen.
Reformeringen af de provinsielle administrationer begyndte i 1870'erne under øget pres fra de koloniale stater i Det Forenede Kongerige og Frankrig.
Især til områderne nær grænseerne, hvortil der blev sendte kommissioner for at have en stærkere kontrol på disse provinser eller skattepligtige stater.
Administrative reform i 1892
I slutningen af det 19. århundrede reformerede kong Chulalongkorn staten drastisk. I 1892 blev ministeriet, der tidligere havde mange overlappende ansvarsområder, reorganiseret med klare områder som i de vestlige administrationer. Prins Damrong Rajanubhab, som oprindeligt var ansvarlig for den nordlige administration, blev minister for Ministeriet for Nord (Mahatthai).
Da ministeriet i syd (Kalahom) blev opløst i 1894, blev Prins Damrong indenrigsminister med ansvar for den provinsielle administration af hele landet.
I starten af 1893 blev allerede eksisterende kommisariater i nogle dele af landet omdøbt til inspektører (khaluang thesaphiban), og deres ansvarsområde blev kaldt monthon. På strategisk vigtige områder blev monthonet skabt først, mens de i andre provinserne holdt deres uafhængighed lidt længere. Flere mindre provinser blev reduceret i status til en Amphoe (distrikt) eller endda lavere til et Tambon (subdistrict) og indgår i en nærliggende provins, nogle gange af administrative årsager, men nogle gange også for at fjerne en usamarbejdsvillig guvernør.
I nogle regioner udbrød der oprørmod det nye administrative system, som regel som følge af den lokale adel frygter for tab af deres magt.
Det mest bemærkelsesværdige var The Holy Man oprør i 1902 i Isan, som, selv om det var i første omgang var en messiansk dommedags-sekt, angreb den også regerings repræsentant i nord-øst.
Provinsby Khemarat blev endda brændt ned af oprørerne.
Efter et par måneder blev oprøret nedkæmpet.
Efter 1916 blev Changwat almindeligt at bruge for provinserne, dels for at skelne dem fra den provinsielle hovedstad (Mueang eller Amphoe Mueang), men også for at understrege den nye administrative struktur i provinserne.
Da prins Damrong trådt tilbage i 1915 blev hele landet, der da var inddelt i 19 monthon (inklusive området omkring Bangkok, som dog forblev under ansvar af et andet ministerium, indtil 1922), opdelt i 72 provinser.
I december 1915 annoncerede kong Vajiravudh oprettelsen af regionerne (Phak), der hver administreres af en vicekonge (upparat), til at dække flere monthon. Frem til 1922 var landet indelt i fire regioner , men de blevopløst igen i 1925. Samtidig blev flere monthon blev lagt sammen i et forsøg på at strømline administrationen og reducere omkostningerne.
Efter 1932
Monthonerne blev endeligt opløst i takt med at Thailand forvandledes fra et enevældigt monarki til et konstitutionelt monarki i 1932, hvilket igen gjorde provinserne til de administrative divisioner.
Flere mindre provinser blev også afskaffet på det tidspunkt. Under Anden Verdenskrig blev flere provinser omkring Bangkok fusioneret sammen, som dog blev fortrudt efter krigen.
Den nuværende provinsen Sukhothai blev først kaldt som Sawankhalok, det blev ændret til Sukhothai i 1939 (hvilket er grunden til jernbanenettet går til Sawankhalok byen og ikke Sukhothai by). Også provinsen Kalasin blev genetableret i 1947, efter at være blevet opløst i 1932.
I 1972 blev de to provinser Phra Nakhon og Thonburi fusioneret til et administratit område i Bangkok, med en valgt guvernør.
I starten af anden halvdel af det 20. århundrede blev der oprettet nogle nye provinser ved at splitte dem fra større provinserne.
I 1975 blev Yasothon provinsen udskilt fra Ubon Ratchathani.
I 1977 blev Phayao provinsen skabt af distrikter fra en del af Chiang Rai.
I 1982 blev Mukdahan udskilt fra Nakhon Phanom.
1993 blev tre provinser skabt:
Sa Kaeo (udskilt fra Prachinburi)
Nongbua Lamphu (udskilt fra Udon Thani)
Amnat Charoen (udskilt fra Ubon Ratchathani).
Den nyeste provinsen er Bueng Kan, som blev udskilt Fra Nong Khai den 23. marts2011.
Geografi
Det officielle navn er:Kingdom of Thailand
(ราชอาณาจักรไทย)
(ราชอาณาจักรไทย)
Landetet dækker et areal på 514.000 km²
Vand: 2.230 km²
Land: 511.770 km²
Inbyggertallet var i (2010) ca. 67.422.887
Befolkningstæthed 122 /km²
Thailands regioner
Nord ThailandChiang Mai, bjergstammer, og den Gyldne Triangel.
Det nordøstlige Thailand - stå af den stressede hverdag, og oplev lidt af det ægte Thailand og nogle fantastiske Khmer ruiner.
Bangkok, lavland og historiske Thailand.
Stande og øer tæt på Bangkok,
som Pattaya, Ko Samet og Ko Chang.
xHundrede kilometer kyst og utallige øer i Andaman havet og den Thailandske Golf, Phuket, Krabi, Ko Samui, Ko Tao og mange andreThailand's dejlige strande.
Vest Thailand gænser op til Myanmar imod vest og Central Thailand mod øst.
Vest Thailand er interessant for sin historie og gamle civillisation.
Med broen over floden Khwae – ‘Kwai’ som den blev kendt internationalt fra filmen af samme navn, med historien fra II verdenskrig.
Provinsen er også kendt for sin storslåede natur, skove, grotter, bjerge og vandfald.
Denne side er under stadig forandring. Jeg vil gerne høre fra andre som kommer i disse områder,
da jeg har en ide om at gøre dette til en form for informativ side.
Så er der nogen der ligger inde med stof eller forslag, så hører jeg
meget gerne fra jer, og vi kan så i samarbejde finde ud af hvordan
tingen skal præsenteres her på siden.
Kontakt webmaster:
